Fra OneSky-medstifter til AI-oversættelsestilhænger.

Jeg var medstifter af OneSky. Vi betjente Tencent, LINE, Airbnb, change.org. Styrede tusindvis af menneskelige oversættere. Byggede arbejdsgange, der håndterede millioner af ord månedligt. Og ved du hvad? Hele branchen var grundlæggende ødelagt. 3-ugers leveringstid for en mobilapp-opdatering. $50,000 fakturaer for oversættelse af udgivelsesnoter. Endeløse e-mailkæder om, hvorvidt 'bruger' skulle være formel eller uformel på tysk.

Det virkelig sjove? Jeg kæmper i øjeblikket med at lære estisk. Mine børn synes, det er hylende morsomt. 'Far byggede et oversættelsesfirma, men kan ikke engang bestille kaffe i Tallinn.' De har ikke uret. Det viser sig, at 'kohvi' ikke udtales, som man skulle tro, og ingen mængde af erfaring med oversættelsesstyring hjælper, når man står ved en cafédisk og sveder over grundlæggende ordforråd.

Men her er, hvad 6 år inden for menneskelig oversættelse lærte mig: Problemet var ikke oversætterne. De var geniale. Problemet var systemet. Overhead'et. Kommunikationskløfterne. Den kontekst, der gik tabt mellem en udvikler i San Francisco og en oversætter i Seoul.

Hos OneSky havde vi udviklere og projektledere. Kvalitetssikringsarbejdsgange. Leverandørstyring. Kundeansvarlige. Ved du, hvad der faktisk oversatte indholdet? Måske 5% af den arbejdsstyrke. Resten? Håndterede 5%.

Realitetstjek fra frontlinjen: Jeg så, at Tencent betalte os seks cifre for at oversætte patchnoter, som GPT-5 nu håndterer bedre på 30 sekunder. Airbnb ventede uger på ejendomsbeskrivelser, som Claude kunne perfektionere på minutter. Change.org's presserende kampagneoversættelser sad i kø, mens folk diskuterede terminologi.

Oversættelsesindustriens beskidte hemmelighed? Det handler ikke længere om oversættelseskvalitet. Det har det ikke gjort i årevis. Det handler om at håndtere kompleksitet, der ikke burde eksistere. Vi byggede hele virksomheder omkring at koordinere mennesker til at gøre det, som AI nu gør øjeblikkeligt, konsekvent og uden behov for en projektleder til at sende utallige opfølgende e-mails.

Nu? Jeg har Claude, GPT-5 og en direkte linje til det, der virkelig betyder noget: outputtet. Ingen kontoansvarlige. Ingen projektkoordinatorer. Ingen leverandørtvister. Når en kunde har brug for at få noget rettet, retter jeg det. Da LINE havde brug for 50,000 ord oversat på en nat, var det en krise. I dag er det en tirsdag eftermiddag.

"Men du kan ikke matche menneskelig kvalitet!" siger alle, der ikke faktisk har testet moderne AI mod deres 'premium' oversættelsesleverandører.

Ven, jeg har set begge sider. Jeg har gennemgået millioner af menneskelige oversættelser. De bedste? Fantastiske. De gennemsnitlige, der faktisk bliver udgivet? AI overgår dem. Hver. Eneste. Gang. Og den oversætter aldrig 'Gem' som 'Redde', fordi den har en dårlig dag.

function buildSoftware() {
  while (problemExists) {
    const solution = thinkDeeply();
    const code = writeCleanCode(solution);
    const result = ship(code);
    
    if (result.usersSatisfied) {
      celebrate.withCoffee();
    } else {
      iterate();
    }
  }
}

Jeg gik fra at være medstifter af et firma, der betjente Fortune 500-virksomheder, til at fejlsøge produktionsproblemer, mens mine børn spørger, hvorfor jeg 'råber ad computeren på kantonesisk, når den kun taler estisk.' (De tror, at alle computere i Estland taler estisk. Jeg har ikke rettet dem.)

Hos OneSky havde vi beredskabsteams. Nu? Det er bare mig, der forklarer min familie, hvorfor middagen er forsinket, fordi 'Far er nødt til at reparere robotoversætterne.' De er begyndt at dække op til 'fejlen' ved middagsbordet, idet de antager, at det er en fast gæst.

Fra virksomhedsmøder til solorealitet:

Men også?

Hos OneSky havde vi mikroservices til mikroservices. Kubernetes-klynger, der styrede andre Kubernetes-klynger. Ved du, hvad der faktisk betød noget? Ingenting af det. Teknologien var aldrig flaskehalsen — det var den menneskelige koordination.

Kontroversiel påstand: Dit teknologiske stack betyder ikke nær så meget som at forstå dit problemdomæne. Jeg har set millionkroners Kubernetes-klynger levere ødelagte oplevelser, mens nogens PHP-monolit tjener kassen.